Tip en ven
 

Charlotte Bottke

                                          

         

 

 

Jeg er billedkunstner, mor, lærer, humoristisk, cyklist, kreativ, bjergbestiger, født i 1969, kitesurfer, farverig ….

 

Jeg har, siden jeg var barn brugt en stor del af min tid på at udtrykke mine kreative evner gennem illustrationer. Jeg har beskæftiget mig meget med tegning, collage, grafik og akrylmaleri.

Jeg er uddannet på Århus Kunst Akademi og Randers Kunstskole. Endvidere har jeg fulgt diverse tegne og maler kurser.

Jeg arbejder med forskellige teknikker og materialer. Malerierne består af mange lag og er undervejs over en længere periode.

Mine motiver opstår ofte for det indre øje. Indholdet kan skifte form mange gange i processen, eller en tilfældig detalje kan vise vejen frem, for maleriets endelige udtryk. Jeg forsøger at give beskueren en oplevelse af forskellige udtryk. Det kan være det barske sat over for det feminine eller det milde blandet med det dramatiske.  Jeg finder min inspiration i de begivenheder, oplevelser og tanker jeg får i hverdagen, men også fra de mange af mine rejser.

 

Det kan være svært at afgøre hvornår et billede er færdigt. Men når billedet falder til ro og man har en afklaret følelse med det, får det lov at stå. Mange af mine malerier er malet i stærke farver. Selv om jeg ofte starter ud med stærke farver, ender det med, at blive harmoniseret i den sidste ende. Jeg vælger tit at lakerer malerierne, dette gør at farverne bliver forstærket i udtrykket og træder mere i karakter.  

 

Jeg sælger i ind og udland, udstiller på separate udstillinger, ved kunstforeninger, gallerier, censurerede udstillinger og deltager på kunstmesser

 

Charlotte Bottke | Engvej 1, 8660 Skanderborg  | Tlf.: 60943169 | charlottebottke@hotmail.com